Du bare prøve opskriften på fyldte kyllingebryster. De er saftige, smagfulde og dejlig sprøde.

Fyldte kyllingebryster er både hverdagsmad og gæstemad

Juicy kylling med ost, spinat og tomat kan bruges som en lækker hverdagsret, men de fyldte kyllingebryster kan bestemt også serveres for gæster.

Semidried tomater

Semidried tomatoes kan købes i velassorterede supermarkeder, men er du frisk på at lave dem selv, finder du en nem opskrift her på på bloggen. Semidried tomater, er tomater, der er langtidsbagte i ovnen. Tryk på linket her for at tjekke opskriften ud.

Semidried tomatoes alias langtidsbagte tomater
Semidried tomatoes alias langtidsbagte tomater
5 fra 3 stemmer
Fyldte kyllingebryster - Juicy kylling med ost, spinat og tomat
Juicy kylling med ost, spinat og tomat
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
20 min
Samlet tid
35 min
 
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: Fyldte kyllingebrystfileter, juicy kylling
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 5 kyllingebrystfileter (ikke alt for store)
  • Frisk babyspinat eller spinat
  • Semidried tomater i olie
  • 10 skiver Manchego-ost
  • 3 tsk æblecidereddike
  • 2 tsk Sukrin melis
  • 3 tsk dijonsennep
  • 1/2 tsk oregano
  • 1/2 tsk chiliflager
  • Himalayasalt
  • 10 små madpinde/tandstikkere af træ (eller 5 store)
  • Olivenolie til stegning
Fremgangsmåde
  1. Afpuds kyllingebrysterne og skær en lomme i hvert bryst.

  2. Rør en marinade af eddike, Sukrin melis, dijonsennep, oregano, chiliflager, salt og peber.

  3. Smør kyllingebrysterne på begge sider af lommen.

  4. Fyld lommerne med frisk spinat, soltørrede tomater og ost og luk lommerne ved at sætte to pinde i hvert kyllingebryst.

  5. Smør resten af marinaden på ydersiderne af kyllingebrysterne.

  6. Varm olivenolie op på en pande og steg kødet 7 minutter på hver side ved jævn varme.

  7. Til sidst skrues lidt højere op for varmen, og kyllingebrysterne steges yderligere et halvt minut på hver side, så der kommer en sprød skorpe på.

  8. Drys med Himalayasalt og friskkværnet peber.

  9. Husk at fjerne de små pinde før servering.

Opskriftsnoter

 

  • Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om opskriften på juicy kylling med ost, spinat og tomat, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden. Du kan også tagge @dethandlermestommad på Instagram.

 

Sukrin – et alternativ til sukker

Sukrin anvender jeg ofte som et alternativ til sukker. Sukrin er et naturligt sødemiddel, som er lavet af pærer, meloner og spisesvampe, som har gennemgået en gæringsproces (fermentering). Sukrin påvirker ikke dit blodsukker og indeholder 0 kalorier og 0 kulhydrater. Sukrin har ingen skadelig påvirkning på tænderne. Du kan købe Sukrin melis i Matas-butikker og i helsekostforretninger.

Ønsker du inspiration til, hvad du også kan bruge Sukrin melis til, kan jeg f.eks. anbefale den lækre broccolisalat med tranebær eller wannabe waldorfsalat.

Manchego-ost bruger jeg ofte i madlavningen, og du finder derfor flere retter med osten her på bloggen. F.eks. kold peberfrugtsauce, meatza med artiskok og oliven eller lækker frittata i ovn.

7 kommentarer

    • Ja, det er lækkert ik’? Hvis du hopper ud i at afprøve opskriften, vil jeg blive glad for din vurdering.

  1. Rigtig lækker og saftig, jeg snød dog lidt og proppede dem i ovnen istedet. Marinaden er vild god og nem måde at give kyllingerne en god smag?

    • Tusind tak for alle stjernerne Birgitte 🙂 God ide at komme de fyldte kyllingebryster i ovnen. Det vil jeg prøve næste gang. Jeg er glad for at høre, at du synes om marinaden.

Skriv en kommentar

Vurdering af opskrift




Please enter your comment!
Please enter your name here