Det er nemt at trylle de små knolde om til sprøde jordskokkechips, som alle vil elske, og de er meget sundere end de chips, du køber i supermarkedet. Er du så heldig at eje et madolinjern, er det INGEN sag at lave masser af de lækre jordskokkechips.

Brug dine sprøde jordskokkechips til…

Jordskokker er super lækre rodfrugter, og her er de forvandlet til sprøde og delikate jordskokkechips. De sprøde jordskokkechips er geniale som sunde snacks sammen med et glas bobler inden gæstemiddagen eller som topping på en cremet jordskokkesuppe til forret. Du kan også bruge dem som en snack sammen med grøntsagsstænger og fetadip eller som tilbehør til en god bøf eller svinemørbrad på spyd.

Jordskokkesuppe
Cremet jordskokkesuppe med stegt torsk, jordskokkechips og persilleolie

Derfor er jordskokker sunde

Jordskokker kan også spises rå, f.eks. i en salat. Rå jordskokker har en nøddeagtig smag. De smager af en mellemting mellem kartofler og vandkastanjer. Jordskokker indholder mange fibre, masser af jern og probiotika, som er godt for dit tarmsystem og dermed dit immunforsvar.

Tjek opskriften på de sprøde jordskokkechips her – de er SÅ nemme at lave, og dine gæster vil elske dem!

5 fra 2 stemmer
Jordskokkechips
Sprøde jordskokkechips
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
20 min
Samlet tid
25 min
 
Ret: Snack, Tilbehør, Vegetarisk
Antal: 2 personer
Ingredienser
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200° varm luft.

  2. Vask jordskokkerne grundigt.

  3. Skær jordskokkerne i MEGET tynde skiver.

  4. Vend de skiveskårne jordskokker i olie og salt.

  5. Læg skiverne enkeltvis ud på en bradepande med bagepapir.

  6. Bag rodfrugterne i ovnen i ca. 15-20 minutter eller til de er sprøde og gyldne.

Opskriftsnoter

Ovntemperaturen og stegestiden er angivet efter, hvordan min ovn arter sig. Hold øje med dine chips, så de ikke får for meget.

 

Du kan eventuelt tage de bagte jordskokkechips ud af ovnen i hold, efterhånden som de bliver færdige.

 

Køkkenudstyr:

Skærebræt

Køkkenkniv

Evt. mandolinjern

 

Jordskokkechips

Flere lækre snacks

En anden populær snack er saltmandler. Jeg serverer dem både før middagen, når jeg får gæster, som en del af en tapas eller hakkede ovenpå salater eller avocado. Ved at trykke på linket får du opskriften på verdens nemmeste saltmandler.

Jeg vil blive glad for at høre din mening om opskriften på de sprøde chips, så efterlad gerne en anmeldelse nedenfor. Du kan også tagge mig på Instagram @dethandlermestommad

Siden indeholder reklamelink.

13 kommentarer

    • Helt enig Michael. De sprøde chips er perfekt som tilbehør til aftensmaden, som pynt på f.eks. jordskokkesuppe og som en lækker snack.

    • Hej Signe
      Jeg har ikke prøvet at lave dem i forvejen, men det er da forsøget værd. Du kan eventuelt prøve at lægge dem i en kagedåse med bagepapir i bunden og under låget, så det er HELT tætsluttet. Rigtig god fornøjelse med dine jordskokkechips.

  1. Ved ikke om mine skiver var for tynde, eller om min ovntermostat viser galt. Efter 11 minutters varmluft 200g var der begyndende røgudvikling, og efter 15 minutter var skiverne helt forkullede. Jeg havde brugt den foreskrevne mæmgde olivenolie.

    • Ej, det er da super ærgerligt Jens.
      Der kan sagtens være forskel på ovne, og måden de varmer på.
      Jeg har angivet temperatur og tid efter min ovn.
      Jeg håber ikke, at du er blevet skræmt og ikke har lyst til at lave dine egne chips en anden gang.

    • Hej Jørgen
      Som jeg også skriver i svaret til Jens, er temperatur og tid angivet efter min ovn.
      Jeg er glad for, at du er frisk på at give dig i kast med rodfrugtechips igen en anden gang – og med en ovntemperatur, der passer dig bedre. Tak for din kommentar.

  2. Hvor længe kan disse jordskokkechips holde? Jeg har fået en masse jordskokker og skal holde fest d. 5. november og ville gerne lave disse chips men kun hvis jeg kan lave dem senest en uge inden, da jeg ikke ville kunne nå det ugen op til min fest.

    • Det lyder som en super god ide at servere jordskokkechips for dine gæster.
      Jeg har ikke selv prøvet at “gemme” chipsene, men hvis du kommer dem i glas med tætsluttende låg, når de er helt afkølelse, er der da en god mulighed for, at de bevarer sprødheden.
      Rigtig god fest Elsebeth.

  3. Hej
    Jeg har netop prøvet jordskokkechips. De smagte rigtig godt. Jeg synes dog ikke at de blev helt så knasende sprøde som jeg havde håbet på. De var snittet helt tynde på mit mandolinjern og de var lagt enkeltvis ud på bagepapir efter at være vendt i olie og salt. Bagt i varmluft ovn i ca 15 minutter. Hvis de havde fået længere tid ville de have været blevet sorte. Kan det være for høj en temperatur? Måske længere tid i ovnen ved en lavere temperatur? De fik lov til at ligge på en bagerist 1 time (godt og vel) på køkkenbordet inden servering. Skulle jeg have kommet dem i en krukke med låg såsnart de var afkølede? Har I et bud på hvad jeg kunne gøre for at få dem helt knasende sprøde?
    Mvh Mads

Skriv en kommentar

Vurdering af opskrift




Please enter your comment!
Please enter your name here